En gammel drengs minder

om barndommens jul på landet.

Jeg blev født midt i februar 1931 i Tylstrup.

Mine forældre blev gift den 30. december 1930 og vi boede på en gård de lige havde købt.

I 1933 fik jeg en lillebror.

Den første jul jeg husker er 1934, hvor jeg fik en kælk i julegave.

Vores tjenestepige, Laura, skulle løbe en tur på gårdspladsen med mig på den ny kælk. Hun havde for høj fart på og kælken med mig på, trillede rundt i den kolde sne.

Jeg vrælede, og Laura fik skældud af min mor.

Samme år besøgte vi bedstemor, der boede på Rævsgård ved Vadum.

Det var 1. juledag. Transporten foregik i Jumbe forspændt en hurtiggående hest ved navn LOKOPETER. Vi kørte hjemmefra Tylstrup lidt før middag.

På Rævsgård stod staldkarlen og tog mod gæsterne og køretøjerne, for der var flere kørende gæster, hestene blev sat ind i stalden og fik mad og drikke.

Et par af gæsterne kom fra Haldager, i et mere standsmæssig køretøj, end vores Jumbe. Charabanc hed køretøjet.

Efter aftensmaden skulle vi køre hjem til Tylstrup. Far gik ind i folkestuen og bad staldkarlen om at spænde Lokopeter for og tænde lyset på Jumben; vistnok karbidlygter. Det var en firkantet blik-én med almindelig glas fremad, rødt glas bagud. Jeg mindes jeg på hjemturen var ræd, selv om jeg havde tæppe om mig og sad i fodposen.

Vi havde to lygter på, men de afgav ikke meget lys på den mørke vej.

Hvert års 1. juledag besøgte vi RÆVSGÅRD.

Da bedstemor (farmor) døde, blev traditionen flyttet til faster Stinne på Østergård i Vesterhalne, hvor vi kom i rigtig mange år.

Julen 1935 var vi nødsaget til at bo i en lejlighed i Øster Brønderslev. Herfra husker jeg at jeg sammen med far var til gudstjeneste i Kirken og da vi kom hjem til aftensmaden syntes jeg juletræet var så bette.

Jeg fik et værktøjssæt i julegave. Gaven var hjemskreven efter Buldog kataloget. Det var der mange familier der gjorde på den tid.

I efteråret 1936 købte mine forældre et husmandssted på Østerhalne Hede.

Der var 7 malkekøer, lidt ungkvæg og 2 jyske heste og griseopdræt på 20 tønder land let jord. Nu var vi 3 søskende.

1. april 1938 begyndte jeg min skolegang i Østerhalne skole.

En nabo vi kaldte Knurre-Peter havde en datter, 3 år ældre end mig, hun fulgte mig de 3½ km hver vej, den første skoledag .

Da jeg var kommet i skole og det blev jul, holdt hele sognets skoler: Torpet Skole, Vesterhalne Skole og min egen Østerhalne Skole, juletræsfest på Vadum afholdshotel med skolegående børn og mindre søskende.

3. juledag var det. Det var en dejlig aften med rigtig mange børn og forældre. Juletræet nåede faktisk loftet i salen, det var pyntet med glimmer, flag og levende stearinlys.

Der var flere kredse af børn omkring træet, de mindste inderst, nogle sad på mødrenes arm, hver kreds gik hver sin vej rundt, mens vi sang 3 julesalmer. Efter salmerne fortalte én af lærerne en julehistorie. Her husker jeg det kneb med at høre efter. Det skyldtes de mange juleposer som stod synligt oppe på scenen, vi havde alle meget mundvand, for vi var ikke vant til så meget slik og frugt på én gang…

Gamle spillemænd spillede til sanglege og fynsk polka.

Vi var 4 søskende, far og mor. Når juletræsfesten var slut blev vi kørt hjem på Heden af Lillebil-Magnus. 4 kr. frem og tilbage kostede det.

Da 2. verdenskrig var kommet godt i gang og benzin beholdningen sluppet op, blev en gasgenerator monteret på bilerne. Jeg husker der var lidt bøvl sommetider hvis brændet var vådt, men vi er altid kommet hjem.

Min anden bedstemor (mormor) boede på Torpet Kær.

Der var kun kort afstand fra Heden til Torpet Kær. Hos hende var 2. juledag i flere år samlingssted for familien. Hun havde fået 12 børn hvoraf halvdelen havde stiftet familie på Sjælland, mange af dem kom hjem til jul med København-Aalborgbåden.

Hvis der var meget sne blev vi hentet på Heden af min onkel på slæde med en Nordbagger spændt for. Min onkel boede og spiste hjemme ved mormor.

Hver lille juleaften pyntede mor juletræet efter vi var lagt i seng. Når vi vågnede tidlig den 24. om morgenen, fik vi børn lov at se det flotte træ. Det stod inde i pænstuen.

”Selv om vi kom ude fra Heden” var vi 4 søskende altid rene og pæne i tøjet .

Vi ”skulle i baljen” kaldte vi det: Zink vaskebaljen kom ind i køkkenet, alt det varme vand, der var i sidegryden i brændekomfuret blev øst over i zinkbaljen. Var det for varmt blev nogle liter koldt vand fra pumpen i gården spædet til. Alle blev grundig vasket og tørret lidt, inde i stuen tørrede vi færdig, mens næste kom i baljen o.s.v.

Mor trak os i det rene tøj og hver fik anvist en stol, hvorpå vi skulle sidde, til mor havde malket sin andel af køerne og gjort sig selv klar til fest.

Fars tøj blev lagt på sovekammer-sengen klar til at trække i, når han var færdig i stalden.

Til næsten alle fester kom en bil og kørte os ud og hjem.

Alle mine Juleaftener har været spændende, men jeg kan jeg ikke skelne dem fra hinanden, måske fordi vi i ugen før havde haft travlt med forberedelser: roer køres fra kulen hjem i roerummet, skære hakkelse, male korn, slagte gris, bage, vaske, hovedrengøring og fernisere gulve. Mangen jul er gået siden barndommens dage svandt…

Tider skal komme

Tider skal henrulle

Slægt skal følge slægters gang